Mød en sundhedsadministrativ koordinatorstuderende

Ambassadørportræt

Silke er 22 år og læser til sundhedsadministrativ koordinator på 5. semester. Hun er faktisk allerede klinisk uddannet og mangler kun det sidste stykke, før hun står med beviset i hånden til januar. Hun har været i praktik to steder: først 10 uger på neurologisk afdeling i Køge og derefter 20 uger på akutafdelingen i Nykøbing Falster.

Type i vennegruppen: Hun er den, der har styr på logistikken, sørger for at planer hænger sammen og som altid får regnestykket til at gå op i sidste ende.

Hobbyer: Når Silke ikke er på studiet, får hun pulsen op med løbeture og svedige fitness-sessioner for at holde kroppen i gang.

Yndlingsfag i folkeskolen: Dansk. Det var ligetil og faldt hende nemt.

Fun fact: Silke er hysterisk bange for nåle, men når det er andre, der bliver stukket, påvirker det hende slet ikke.

Hvorfor valgte du at uddanne dig til sundhedsadministrativ koordinator?

”Jeg troede i mange år, at jeg skulle være jordemoder, men mit snit rakte ikke, og under corona var kvote 2 nærmest umulig at komme ind igennem. I mit sabbatår arbejdede jeg i en butik, hvor jeg endte ude på kontoret og kastede mig over de administrative opgaver. Det var dér, det gik op for mig, at strukturer, systemer og orden faktisk er noget, jeg både elsker og er rigtig god til. Jeg ville dog stadig gerne arbejde med mennesker – og da jeg tilfældigt faldt over denne uddannelse, tog jeg til åbent hus, søgte ind… og nu er jeg næsten færdig!”

Hvad er det bedste ved uddannelsen?

”At den er så alsidig. Jeg er vild med, at man kan forme sin egen retning. Uddannelsen åbner muligheder på hospitaler, i administration, eller i private virksomheder - alle steder, hvor der findes processer, kvalitet eller systemer, der skal bindes sammen. Det giver en enorm frihed.”

Hvad er dit bedste råd til andre, der overvejer uddannelsen?

”Vær opsøgende! Især i praktikkerne, hvor man får unikke muligheder for at se operationer, komme med rundt og opleve arbejdsgange, man aldrig får adgang til igen, når man først er en del af driften. Det værste der kan ske, er, at man får et nej – og det er der ingen der er døde af.”

Opsummering

Silke har fundet en uddannelse, der rammer lige midt mellem mennesker, systemer og tempo. Hun elsker, når ting giver mening og hænger sammen – og på studiet får hun lov til at bruge sin struktur og sit overblik hver dag. Gennem praktikkerne har hun fået en klar fornemmelse af, hvor hun trives: dér hvor der sker noget, hvor man skal holde hovedet koldt og skabe ro midt i alt det uforudsigelige. Hun får hele regnestykket til at gå op, selv når det ser kaotisk ud.