Mød en pædagogisk assistentelev

Ambassadørportræt

Cecilie på 19 år læser til pædagogisk assistent i Sorø. Lige nu er hun i praktik i det Sydsjællandske ved et bosted i Rødbyhavn.

Type i vennegruppen: Energifyldt, skøre og sjove

Hobbyer: Familiemenneske om dagen og natklubsmedarbejder om natten

Yndlingsfag i folkeskolen: Matematik og samfundsfag

Tre ting på en øde ø: Lighter, Pepsi Max og frugt

Fun fact: Cecilie kan spille klaver i timevis

Livret: Sushi

Hvorfor valgte du at uddanne dig til pædagogisk assistent?

”En snak med mormor også var jeg klar til at skifte vej. Jeg startede faktisk et helt andet sted, nemlig som håndværker. Jeg var i gang som maler, men både kroppen og mavefornemmelsen begyndte hurtigt at sige fra. Det var hårdt fysisk, og vigtigst af alt manglede jeg noget i hverdagen. Jeg savnede mennesker. Snakke. Relationer.

Jeg fandt ud af, at det der driver mig, er at kunne gøre en forskel for nogen, der ikke har de samme muligheder som du og jeg. Jeg kan vildt godt lide at kaste mig ud i nye ting, så jeg tænkte det dér skal jeg sgu prøve. Jeg gik nærmest helt blindt ind i det, og nu elsker jeg det.”

Hvad er det bedste ved din uddannelse?

”Praktikken uden tvivl. Vi har fx en 'Megafesten'. To gange om året samles borgere fra hele området til fest med musik, dans og god stemning. Her slipper hverdagen lidt taget, og man ser borgerne fra en helt anden side end normalt. Der bliver grinet, danset og hygget, og pludselig står man midt på dansegulvet og tænker: det her er faktisk mit arbejde.”

Hvad er dit bedst råd til en anden, som overvejer at læse til pædagogisk assistent?

”Du behøver ikke have styr på det hele fra start. Det havde jeg heller ikke. Hvis du kan lide mennesker, er nysgerrig og ikke er bange for at give lidt af dig selv, så lærer man resten undervejs.

Man knytter sig hurtigt, og ja, det kan være udfordrende, men det er også det, der gør det fedt.”

Opsummering

Cecilie er energisk, modig og ikke bange for at skifte retning, når noget føles rigtigt. Hun gik ind i uddannelsen næsten blindt og fandt noget, hun brænder for. Med nærvær, humor og ægte omsorg er hun allerede godt på vej til at blive en pædagogisk assistent, der gør en forskel. Ikke fordi hun skal. Men fordi hun ikke kan lade vær.