Mød en kontorelev

Ambassadørportræt

Daniel er 36 år og næsten i mål med en kontoruddannelse i offentlig administration.

Type i vennegruppen: Den fjollede type. Ham der laver spas, løsner stemningen og får folk til at grine, ofte uden helt at prøve

Yndlingsfag i folkeskolen: Matematik, matematik, matematik. Faktisk bare matematik³

Tre ting på en øde ø: En bog om hvordan man bygger en tømmerflåde, en spejderhåndbog med knob og en kniv. (Daniel har tydeligvis tænkt over øde-ø-scenariet før)

Livret: Alt der er gratis, smager bare lidt bedre griner Daniel.

Hvorfor valgte du kontoruddannelsen?

”Jeg er egentligt uddannet fodterapeut, men mine hænder kunne simpelthen ikke holde til det længere. Det gjorde ondt, og på et tidspunkt måtte jeg bare indrømme, at det ikke gik. Samtidig havde jeg altid haft en idé om, at jeg på sigt gerne ville sidde på kontor. Jeg har altid været glad for computere og systemer, og så er jeg også vokset op med forældre, der har arbejdet på kontor, som altid har snakket om fællesskabet med kollegaerne. Så det lå måske lidt i baghovedet. Det føltes som det rigtige tidspunkt at skifte spor.”

Hvad er det bedste ved uddannelsen?

”Det er nok følelsen af, at man faktisk er med til at få tingene til at fungere.  Selvom man ikke står ude på gulvet på et sygehus, udgør man en lille komponent i et større tandhjul, der skal fungere gnidningsfrit. Jeg sidder i indkøbsafdelingen, og hvis vi ikke gør vores arbejde ordentligt, så kan sygehusene jo heller ikke køre rundt. Jeg havde også en periode i intern kundeservice, hvor folk fra sygehusene ringede ind, og man kunne mærke, at de blev lettede, når man hjalp dem. Det var virkelig fedt.”

Hvad er dit bedste råd til andre, der overvejer at blive kontoruddannet?

”Altså… tag chancen. Seriøst. Det er spændende, det er bredt, og der er mange muligheder. Især i Region Sjælland, hvor man kommer rundt i forskellige afdelinger og får lov at prøve meget forskelligt. Man behøver ikke have hele planen klar fra start.”

Opsummering

Daniel er typen, man gerne vil have ved sin side, når det hele brænder på, og nogen skal holde hovedet koldt. Han trives med ansvar, systemer og overblik, men tager ikke sig selv alt for højtideligt. På uddannelsen og på sin læreplads i Region Sjælland viser han igen og igen, at struktur og humor sagtens kan gå hånd i hånd. Selvom Daniel arbejder bag kulisserne, ved han præcis, hvor vigtig hans rolle er. Når tallene stemmer, aftalerne holder, og systemerne kører, kan sygehusene fungere. Daniel er beviset på, at man godt kan gøre en stor forskel, også uden at råbe højt om det.