Mød en fysioterapeutstuderende

Ambassadørportræt

Lærke er 23 år og har lige været otte uger i praktik som fysioterapeut på Sjællands Universitetshospital Køge. Nu har hun taget hul på sit sidste år af uddannelsen i Trekroner, før hun endelig kan kalde sig fysioterapeut.

Type i vennegruppen: Lærke er den store humørspreder blandt vennerne. Hun er den, der altid har noget på hjerte og sørger for at samtalen er i gang, om stort som småt.

Hobbyer: Hun elsker at ride, og heste har fra hun var helt lille optaget en vigtig plads i Lærkes liv. Derfor er det også hendes tre heste, hun primært bruger sin tid på.

Yndlingsfag i folkeskolen: Idræt, biologi og matematik. Fag omkring læren om kroppen og hvad den kan klare.

Fun fact: Lærkes sans for detaljen præger alt, hvad hun gør. Der går nemlig ikke en dag, hvor hun ikke er klædt i lyserød. Nogle dage er det fra top til tå, mens hun andre dage bærer farven i sin hårklemme eller drikkedunk.

Hvorfor valgte du at læse til fysioterapeut?

Det var lidt random, fordi jeg arbejdede fuldtid to år inden i en ridefysioterapi, og selvom jeg ikke var helt sikker på at jeg ville læse fysioterapi, ville jeg gerne i gang med at læse igen. Jeg syntes fagene på fysioterapeutuddannelsen var virkelig interessante. Det var først efter jeg var startet, at jeg virkelig fik en øjenåbner for, hvor meget man kan og gør som fysioterapeut. Så nu er jeg virkelig interesseret i sammensætningen og hele studiet, men til at starte med var det kun fagene.

Hvad er det bedste ved uddannelsen?

Jeg kan helt sikkert bedst lide at se, hvor meget det gør for de folk, man hjælper. Jeg kan godt lide det at være på hospital, og jeg synes det giver så meget glæde at se den glæde, der er i folk. De bliver helt opmuntrede og har mod på livet igen, når man har været derinde. De små sejre betyder virkelig meget.

Hvad er dit bedste råd til andre, der overvejer at blive fysioterapeut?

Mærk efter, og giv det et forsøg. Det lyder meget let at sige, men du kan jo ikke sige nej til det, før du har prøvet det. Så længe man synes der er lidt, der er interessant ved det, så er det bare med at holde fast i det. Man skal være åben – åben over for folk, men også over for undervisningen, fordi ja, inden for den første uge blev vi da bedt om at have undervisning i undertøj. Så man skal være parat til lidt af hvert, men det vænner man sig til det, og man får et helt specielt sammenhold i klassen, for alle står i samme situation.

Opsummering

Lærke har fundet sig til rette i en uddannelse, der viste sig at være andet og mere end det, hun havde først havde forestillet sig. Hendes positive og omsorgsfulde attitude smitter af på hendes patienter, og hun er som fysioterapeut god til at minde dem om, at selv de små fremskridt er store.