Mød en ergoterapeutstuderende

Ambassadørportræt

Nicoline er 24 år. Hun læser til ergoterapeut på 5. semester på Professionshøjskolen i Næstved, og har været i praktik på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Type i vennegruppen: Nicoline er en superb snakker og er heldigvis mindst lige så god til at selv at lytte. Hun tager gerne gas på sig selv, og er en ægte humørspreder.

Hobbyer: Nicoline er bidt af at strikke og kan trylle garn om til de blødeste sweatre. Derudover elsker hun naturen, og bruger den til at koble af.

Yndlingsfag i folkeskolen: Biologi og samfundsfag

Tre ting på en øde ø: Trangia-sæt, strikketøj og lasagne

Hvad er det bedste ved din uddannelse som ergoterapeut?

”Det bedste er at være med til at skabe livskvalitet i patientens hverdag. Det kan handle om helt basale hverdagsting, som at lære at børste tænder igen efter en hjerneblødning eller blodprop, eller selv at kunne tage strømper på igen. Og nogle gange er det noget større, som at skabe struktur i patientens liv ved at tilrettelægge skemaer og sammenhæng i forløbet, som giver en oplevelse af mestring og selvstændighed.”

Hvad har været det sjoveste ved at være i praktik?

”Jeg tror, det sjoveste var at møde så mange forskellige mennesker og opleve, hvordan man aldrig kan bruge én opskrift til alle, fordi hver situation, hvert menneske og hvert forløb er unikt. Og så er det bare virkelig fedt at være en del af et tværfagligt team, der brænder for det samme og kan grine sammen undervejs.”

Hvad er dit bedst råd til en anden, som overvejer at læse ergoterapeut?

”Spring ud i det. Også selvom det føles lidt skræmmende. Jeg forstår virkelig godt, hvis man bliver nervøs over at skulle i praktik på et hospital. Det er jo rigtige patienter, rigtige skæbner. Men ærligt? Det er også her, man finder ud af, hvor meningsfuldt det er. Alt det, der kan virke ”fluffy” og uoverskueligt på studiet, begynder lige så stille at lande og give mening i praksis.”

Opsummering

Når Nicoline ikke er ude i naturen med sit trangia-sæt eller i gang med den næste hjemmestrikkede sweater, bruger hun sin energi på at skabe holistiske patientforløb med det hele menneske i centrum. Hun er den i vennegruppen, der både snakker og lytter, og hendes empati er ikke noget, hun tænder og slukker for. Det kommer helt af sig selv. Under sin praktik blev Nicoline bekræftet i at hun er landet på den rette hylde selvom hun ”bare” er i praktik. Det gav blod på tanden og stolthed og smag på mere.